Den halve herregård

Historien om en fæstegård, der blev herregård, husmandssted og et hus på landet

 

Når man kommer kørende fra Søllested ad Vistorpvej mod Bogyden passerer man kort før Bogyden på venstre hånd en stor hvid bygning, der ser en smule amputeret ud.

Det er ejendommen Store Vistop, i daglig tale på egnen kaldet ”Slottet”.

Historien om dette sted går langt tilbage, og den er ganske dramatisk.

Tæt på Store Vistorp ligger Lille Vistorp, der i dag er et stort landbrug, men det interessante er at de to ejendomme følges ad i de historiske kilder.

Adam Tybjærg Schacke omtaler i sin bog ”Enkelt- og enestegårde på Fyn i dyrkningsfællesskabets tid” ”Lille Vistorp øst” og ”Lille Vistorp vest” som ejendomme fra 1397. en betegnelse som forfatteren oplyser står for egen regning.

Det geografiske område Vistorp hører man om allerede i 1146, da Jarl Elev omtaler det, og ejendommen Store Vistorp, kaldes Westorpe, fremtræder i Erik Hardenbergs jordebog fra 1583. To personer står som beboere Per Lunde og Niels Lunde.  Der betales to landegilder, men om der er tale om to gårde eller en tvillingegård vides ikke.  

Tvillingegårde

Teorien om, at de to gårde med samme navn oprindeligt. har været en tvillingegård, hvoraf den ene så er flyttet ud er ikke helt usandsynlig, Man støder ustandseligt på de to Vistorp’er ned genne historien. De benævnes forskelligt, ofte som Lille Vistorp og Store Vistorp, men også som Vistorp i Søllested og Vistorp i Gamtofte, hvortil Store Vistop hørte indtil den frivillige kommunesammenlægning i 1966.

1688 er Store Vistorp angivet under Vistorp i Søllested, formentlig fordi de to byer i den periode lå i markfællesskab.  Hvordan og hvornår Store Vistorp er flyttet mellem Gamtofte og Søllested dengang ved jeg ikke.

Der kan ofte være tvivl om, hvilken af de to gårde man taler om i kildeskrifterne, således tales der den 19. marts 1397 om en landsby ved navn Westorpe, som er udflyttet fra Søllested, men har der været tale om en landsby, så har den kun været på ganske få gårde.

 Kendte folk på Store Vistorp    

Store Vistorp er nævnt i Hagenskovs jordebog 1605 og i Brahesborgs jordebog i 1660. Ejendommen omtales som fæstegård under Brahesborg i 1664.   

Det har ofte været betydningsfulde folk, der har boet på Store Vistorp. Niels Støfle i Vistorp er således i 1633 tingsvidne (en person som kunne vidne om, hvad der skete på herredstinget) på Båg Herreds ting.                                                                                      

Den 19. marts1638 da der er skifte efter Hiere Rasmussen, der har været delefoged l Hagenskov, og senere herredesfoged i Baag Herred, nævnes det han bor på Vistorp,

I 1699 beskrives Anders Mortensen i Wistaarup som en heel flittig og goed bonde, som holder sin gaard forsvarlig ved lige og giffuer rigtig sit landgilde og hofningspenge.

Han har formentlig være kirkeværge i Gamtofte, hvor han i 1710 begraves inde i kirken. Han var søn fra Kongsgården i Søllested og døde som 50 årig.

I 1712 bebos Store Vistorp af Christian Christopher Hansen, der er fuldmægtig på Brahesborg. Han er gift med Anna Sophia Hansdatter Bang, datter af sognepræst Hans Christensen Bang.

 

Findsen-slægten rykker ind

 

Det er Findsen slægten man i nyere tid forbinder med den lille herregård Store Vistorp beskrives som. Slægten rykker ind i 1784, da gården overtages i forpagtning af Lars Findsen. Den 2. august gifter han sig i Gamtofte Kirke med Kirsten Larsdatter, der er enke efter den forrige forpagter. Kirsten Larsdatter dør 2 år senere, hvorefter Lars Findsen gifter sig med Anna Madsdatter i Hårby Kirke.

Deres søn Find Larsen fødes i 1790, og det er ham der den 19. januar 1844 får skøde på Store Vistorp fra Treschow fra Brahesborg.

Store Vistorp er da på 183 tdr. land.

Find Larsen dør i 1850, hvorefter sønnen Lars Findsen overtager ejendommen og det er under hans ejerskab Store Vistorp bliver ombygget og moderniseret. Projektet står på fra 1853-1855.

(Moderniseringen kan være udført af tømrermester Christian Madsen (1804-1892), som moderniserede og byggede flere bygninger i Assens efter samme mønster som St. Vistorp Han opførte bl.a. Toldbod Børs, Strandgade 19 i 1853 og har også bygget hotel Phønix, Apoteket og flere andre bygninger i Assens. Hans søn Adam blev i øvrigt arkitekt).

Det er i forbindelse med denne modernisering at ejendommen får tilnavnet ”Slottet”, som det stadig bliver kaldt. 

 

Gulvbrædder

fra Ukraine 

 

Vi fik en dag besøg af en herre og en ældre dame, der spurgte om de måtte se ejendommen.

De måtte de gerne og det viste sig at vore gæster var

Stig Jægerlund og hans mor, Ingeborg Jægerlund, født Findsen.. Hun var den sidste Findsen, der blev født på Store Vistorp og hun var kun fem år, da enken efter Lars Findsen, som dør 1892, i 1907 sælger ejendommen til Jægermester Christian Chr. K. Rosen, født på Marienborg på Møn og her slutter familien Findsens slægt som ejere af Store Vistorp.

Da vi købte Store Vistorp have vi godt hørt om de imponerende store gulvbrædder og en legende om, at de skulle stamme fra et nedrevet slot i Ukraine. Vi toede blot at det var en ”historie” uden egentlig rod i virkeligheden.

Stig Jægerlund kunne imidlertid bekræfte historien.

Han fortalte at der var tætte forbindelser til større landbrug øst på. Sønnerne fra de større gårde kom på studieophold i Danmark og der blev udvekslet gaver bl.a. møbler, men altså også gulvbrædder af pommersk fyr. Han husker ligeledes at hans mor havde en meget stor samovar, der var givet som gave.

Stig Jægerlund oplyste også, at han havde hørt, at de unge damer på Store Vistorp blev hentet af fornemme seks-spand, når der var fest på Brahesborg.

 

Kongen kom på

Store Vistorp

Kong Chr. X kom også på Store Vistorp når han var på jagt på Brahesborg. Stig Jægerlund kan huske, at et fotografi af kongen på den store hovedtrappe, stod på hæderspladsen i hans barndomshjem. Billedet var i en stor sølvramme og blev stjålet i forbindelse med et indbrud, formentlig p.g.a. sølvet.

Familien Findsen købte efter salget af Store Vistorp, Kildensminde i Assens og resten af pengene fra salget blev sat i banken. Familien valgte Landmandsbanken, så sammen med en række andre danskere, bl.a. medlemmer af det danske kongehus, mistede familien sine penge ved Landmandbankens krak i 1922. Det viste sig, at Danmark og Nordens største bank var hvirvlet ind i uheldige spekulationer omkring Transatlantisk Kompagni.

 

Tyveriet 

Da Jægermester Christian Chr. K. Rosen har købt Store Vistorp gik der nogen tid inden jægermesteren med familie rykkede ind og i den tid var der en gårdbestyrer på ejendommen, men han har været lidt langfingret, ihvetfald kan man mandag den 13. april 1908 læse følgende i Agrar-Dagbladet: Anholdt bestyrer. En yngre gårdbestyrer ved navn Jørgensen er i går bleven anholdt. Han var bestyrer af gåden ”Store Vistorp” ved Assens, der for et halvt års tid siden blev solgt til Jægermester Rosen, og tiden mellem gådens salg og den nye ejers overtagelse, benyttede han til at bortfjerne forskelligt inventar, som han sendte over til Lolland til en gård han havde købt der”

 

Arbejdsplads for

15 mennesker    

Vi har en oversigt over antallet af beskæftigede på Store Vistorp i 1909, og ejendommen var dengang arbejdsplads for mindst 15 mennesker, idet folkeholdet var 1. fodermester, der havde røgt og malkning i entreprise, en forkarl, to elever, 2 karle, en kusk en husjomfru, tre piger, 2 daglejere og om sommeren 2 polakker. Den pågældende fodermester havde desuden formentlig en eller to malkepiger i sit brød.

Da ejendommen blev opkøbt var den på 183 tdr. land, hvoraf 162 var ager, 6 var eng, kæret var på 1 tdr. land og det var mosen også, skoven var på 8 tdr. land mens veje og hegn var 2 tdr. land endelig fyldte Have og gårdplads 3 tdr., land.

Agerlandet blev drevet med 8 marksdrift med grønjordsblandsæd, brak, hvede eller rug, byg, roer, havre samt kløver og græs.

Udbyttet lå i gennemsnit på 22 fold hvede, 17 rug, byg 18 og endelig gav blandsæd og havre 25 fold.

Gårdens hartkorn var på 21,2

 (Hartkorn betyder egentlig "hårdt korn", altså brødkorn, men tidligere var en tønde hartkorn en enhed for værdien af landbrugsjord (en kombination af jordens areal og kvalitet). Hartkornet var grundlag for beskatning)

Besætningen på ejendommen var ved salget 50 malkekøer, 25 stykker ungkvæg og kalve, 2 tyre, 8 heste, fire plage og føl samt 12 får og lam. Svinebesætningens størrelse kendes ikke, men det oplyses dog i J. C. B. la Cours ”Danske gårde” at man året forinden havde solgt ca. 120 fedesvin.

 

Sporene 

Overalt på ejendommen finder man spor som rækker tilbage i tiden. I gården mellem hovedbygningen og den lille lade findes der en meget flot brønd, sat i halvrunde Flensborg sten. Den er nu kastet til, men vi opdagede den i forbindelse med reparation af en kloakledning. Inden vi igen dækkede brønden tog vi nogle brøndsten, som nu danner fundament for brændeovnen i køkkenet.

Vi ved ikke hvornår brønden er sat, men den er placeret meget bekvemt i forhold til huset.

I samme gård findes også en lille brønd, sat i kampesten. Det er formentlig en drænbrønd.

Gårdspladsen er brolagt og det er også den overdækkede indkørsel, hvor stenene ligger i sildebensmønster.

Da vi gravede ud til soklen til vores flagstang, fandt vi ikke bare èt brostenslag, men adskillige lag oven på hinanden, i alt skulle vi igennem godt en halv meter tykt lag af brosten, så der må være gået nogle hundrede år siden den første brolægning blev lagt.

 

Den mystiske gård

Mens der er ler bare en enkelt spadestik nede, så er der et sted i haven, hvor vi ikke kan få en hegnspæl til at stå fast, fordi der er rent muld i mere end en meters dybde.

Her i dette område har vi også fundet nogle enkelte munkesten, og måske hænger det sammen med en ”mystisk” ejendom, der er indtegnet på et gammelt kort.

Den firlængede ejendom lidt nord for den nuværende bygning - den har ligget, hvor, der nu ligger et parcelhus og hvor vejen til Søllested går - kan måske  have været en tidligere udgave af Store Vistorp. Umiddelbart vest for denne ejendom ligger et vandhul, som tilsyneladende er meget svært at dræne væk. Det var i sin tid det vandhul, hvor man vandede hestene og rensede vogne.        

 Hurtige ejerskifter 

Store Vistorp har ikke været særlig god til at holde på sine ejere, bortset fra enkelte familier. Ser man på listen over forpagtere og ejere af ejendommen, kan man konstatere at siden den første registrering 1583 har der været  omkring 40 personer i de 428 år.

Findsen-slægten var på stedet i 124 år, og den første husmandsfamilie, der hed Clausen, havde stedet i 49 år.

Siden udstykningen i 1923 har der været 14 ejere, af de 88 år boede Clausen-familien i 49 år, og vi har beboet Store Vistorp siden 1997, hvilket betyder at ejerskaberne fra 1972 til 1997 gennemsnitligt har været knap 2 år.

 Der er stadig lang vej til Store Vistorp hat afsløret sine hemmeligheder, herunder det egentlige byggeår for den nuværende hovedbygnng, som blev ombygget og moderniseret fra 1853 til 1855, men ud fra bygningens stil må man antage at huset er bygget i midten af 1700-tallet. Hvor var tidligere udgaver af huset placeret på grunden og hvordan har de set ud. Dertil kommer de historier, der knytter sig til de mennesker, der har boet på stedet gennem de 428 år.

Tilbage til forsiden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
Klar til høstgilde i 1909