Kærlighedsgudindens bjerg

 

Der er næppe mange mennesker på Fyn, og for den sags skyld, også uden for øen, som ikke kender Frøbjerg Bavnehøj. Stedet er siden festspillene begyndte i 1986 blevet markedsført ganske kraftigt.

Men Frøbjerg Bavnehøjs status, som stedet hvor man mødes er tusinder år gammel.

Landsbynavnet Frøbjerg hed i 1383 Frøbyærgh, og det kom fra Frøas Bjerg, eller Frejas Bjerg. Det er den nordiske mytologis frugtbarhedsgudinde, Freja, der har givet navn til Fyns højeste punkt, 131 meter over havets overflade, og her havde man i oldtiden kultsted for Freja.

Skabelsen af Frøbjerg Bavnehøj går tilbage til istiden og det dødisområde, som dannede hele bakkelandskabet omkring Vissenbjerg, og Bavnehøjen ligger i det nationalgeologiske interesseområde, som omfatter hele det landskab omkring Vissenbjerg, der i slutningen af sidste istid blev formet af isen som smeltede.

 

Bavnen tændt i 2005

Helt fra middelalderen og frem til 1800 tallet fungerede Frøbjerg som bavnehøj. Her tændtes bål, bavn, i krigstider, og gennem bavne på landets højeste punkter kunne man meddele sig  til hinanden I 2005 blev der for resten også tændt bavn på Bavnehøjen, det var i forbindelse med prinsefødslen den 15. oktober. Det var flere tusinde hjemmeværnsfolk, der alle blev alarmeret via en telefonkæde, da kronprinsesse Mary fødte natten til lørdag, som tændte bålene over hele landet og altså også på Frøbjerg.  Skikken med at tænde bavnebål på bavnehøjene stammer helt tilbage fra bronzealderen, hvor den var et vigtigt kommunikationsmiddel hen over landet .På  bavnehøjene blev der bl.a. tændt et bål, når fjenden var på vej som et simpelt advarselssystem. Sidste gang, bavnebål blev taget i brug, var under krigen i 1848.

 

Folkets mødested

Frøbjerg Bavnehøj er som folkets mødested også ældre end de festspil, hvortil omkring 26.000 mennesker søger hvert år. Fremsynede mænd  dannede i 1912 Bavnehøjselskabet, hvis formål var at drive stedet som Fynsk Mindes- og Festplads i lighed med Skamlingsbanken.

Det gjorde man frem til 1969, hvor Staten overtog det11,7 hektar store område, der nu ejes af Fyns Statsskovvæsen.

I perioden 1912 til 1960 var Frøbjerg Bavnehøj ramme om mange folkemøder, grundlovsfester, som i øvrigt stadig holdes, gymnastik- og håndboldstævner. Der blev endog opført en gymnastiksal, men den brændte i 1959.

De mange møder, herunder også alsang under besættelsen, blev afviklet på en plads, der er anlagt  mellem de to bakker. Pladsen findes endnu og her er nu en bålplads, som må anvende af offentligheden.

Minder og teater

Funktionen som mindeplads, er stadig opretholdt. I 1918 rejstes et minde om Grundloven af 1915, som gav kvinderne stemmeret. Den grundlovsgivende forsamling var under ledelse af Klaus Berntsen, der var valgt i Assens-kredsen.

Genforeningen i 1920 er mindet her og det er også 150 året for stavnsbåndets ophævelse.

Fyns første folkevalgte biskop, A. J. Rued har sin mindesten her og det har også J. Kyed og J.J. Vest, der stiftede Bavnehøjselskabet,  og Grundlovens 150 år er markeret ved en sten som rejstes i 1999.

Med hensyn til teater, så var de første skuespillere på Højen ikke Frøbjerg Festspils amatører men aktører fra Det kgl. Teater, som i begyndelse af 1950’erne kom på Frøbjerg Bavnehøj på sine sommerturneer, og beskrivelse ”Danmarks smukkeste friluftsscene”, skyldes selveste Poul Reumert, som altså også har spille teater på ”Højen”.

 

Freja tilbedes stadig

 

Tilbedelsen eller ofringen til frugtbarhedsgudinden på Frøbjerg Bavnehøj er ikke kun noget som skete i oldtiden. På Internettet kan man finde en beretning om et Frøbjerg Blot.

Et Blot er i denne sammenhæng et offer som bringes ved en offerfest, oftest for netop frugtbarhedsgudinden.

Blot-ceremonien fandt sted den 5. september 2005, og det var Yggdrasil (Livstræet) Blotlaug, der  var inviteret med.

På højens top mødtes man af tre spyd, der bar et skjold med ting og gudefigurer.

Et Blot ledes af en Gode, begrebet dækker både præst og høvding, og  dages Gode havde tre hjælpere.

Deltagerne begyndte at gå i ring omkring et solhjul, som var markeret på jorden: mens Kirsten sang sin Blotsang, efterhånden som alle faldt ind i en plads i cirklen og Goden fandt sin plads i nord.

Goden fortalte om højen og så begyndte det rituelle måltid, som omfattede hestekød, både røget og som spegepølse samt mjød. Man skålede for Freja, og derefter fik deltagerne mulighed for efter tur at drikke af det store drikkehorn og skåle for den Gud de havde lyst til at hylde.

Goden filosoferede  lidt over mulighederne. Krigeren kan efter sin død komme til Valhal, hvor de slås hele dagen, men han overvejede muligheden for at komme til Frejas gård Folkvang, for som han overvejede:, når man slås hele dagen hos krigsguden, hvad foregår der så i kærlighedsgudindens sale ?

Og så gik drikkehornet rundt for sidste gang, mens man skålede for Folkvang.

 

 

Tilbage til forsiden

 

Udsigt fra

 Frøbjerg

Bavnehøj