Tilbage til forsiden

 

 

 

 

Roulf herskede på Helnæs

 

Kongebesøg på Helnæs sikrede en af  Danmarks ældste runestene,

 der berette om en død kriger

 

 Af Erik Grove

 

Den 12. september 1860 er en mindeværdig dato for Helnæs-boerne. Da var der nemlig kongeligt besøg af kong Frederik den 7. og Grevinde Danner og det er det seneste kongelige besøg man har haft på Helnæs.

Det var i forbindelse med dette besøg at Helnæs-stenen, en runesten fra 800 årene, kom til den  kongelige oldtidssamling, og den befinder sig stadig på nationalmuseet.

Den meget arkæologi-interesserede konge havde hørt om den sten, der den 18. marts blev fundet på marken ud for Østergårds skov.

Stenen lå et stykke nede i jorden  da plovskæret ramte stenen der lå med runesiden opad. Den havde ret frisk udseende  kløvningsmærker. Stenen var brudt i stykker, og finderne var ikke klar over, hvilken sten det var og hvad dens betydning kunne være.

Stenen der målte et par meter i højden, en meter i bredden og 50 cm. på det tykkeste sted, blev taget med hjem. Toppen af stenen blev brugt i et stengærde og resten kløvet i tre stykker, hvoraf to blev anvendt som ledsten.

Læreren, Carsten P. Runge hørte om fundet, hvorefter han sikrede sig sten-stykkerne og underrettede Oldsagskommissionen.

 

Kongen kommer

 

Det kongelige besøg kom ret hurtigt og helt uventet. Frederik den 7. og Grevinde Danner anduvede den 12. september Assens havn med lystskonnerten ”Falken”. Efter et kort besøg i Assens Kirke drog regentparret til Frederiksgave (det nuværende Hagenskov) og derfra fortsatte rejsen til Helnæs.

Den intetanende lærer skulle samme dag køre en slægtning til fastlandet. Et stykke uden for byen kom godsforvalteren fra Frederiksgave ridende, mens han råbte: Af vejen, af vejen. Kongen kommer”.

Helnæs-vejene var meget smalle i den tid, så degnen trak ind på en af de få vigepladser for at vente på at kongen kunne passerer.

 I kongens køretøj sad også jægermesteren på Frederiksgave, og han kendte degnen. Den kongelige ekvipage stoppede og degnen blev vinket til kongens vogn. Frederik den 7. gav læreren hånden og meddelte at han ville se jættestuen nær det sted, hvor runestenen blev fundet og efter frokost ville kongen så besøge Helnæs Skole.

Degnen fik travlt og som lovet kom kongen. Han ville først se runestenen og derefter skolens anseelige oldtidssamling, som læreren havde sikret skolen ved at give børnene fem øre for hver flintøkse som de afleverede.

Kongen sikrede at  Helnæs-stenen kom til København, hvor den blev sat sammen med cement og den befinder sig stadig på Nationalmuseet.

 

Minde over Gudmund

 

Runerne i Helnæs-stenen er ristet efter det ældste rune-alfabet som man kender, og derfor er det muligt at fastslå stenen oprindelse til 800-årene.

Indskriften er tydet som: Roulv, Næsboerne gode, satte sten efter sin brodersøn Gudmund… druknede… Åver malede.

 

 

En nyoversættelse af stenens tekst af Inge Højby, der har runer som hobby, lyder: Roulv, nørernes gode, satte sten efter Gudmund, sin brorsøn …. druknede…. Åver malede”.

En gode var et offerpræst, som også havde verdslig magt. Og Roulv har været en mand af betydning, når han kunne sætte sten.

Carlo Jacobsen skriver bl.a. i ”Korte træk af Helnæs Sogns Historie”. – Måske har Roulv boet på Helnæs, og var det de sidste rester af en offerplads, som man fjernede 1876.

Et udskiftningskort fra 1769 benævner stedet, hvor pladsen fandtes, Fristedlund.

Et fristed var et helligt sked, en vie, hvor selv den fredløse var i sikkerhed.

Roulvs nevø, Gudmund, ved man i øvrigt lidt om. Han omtales nemlig i breve, som munkene på klostrene i Normandiet skrev. Ifølge disse skriftlige kilder skal Gudmund være omkommet i kamp på vej hjem fra Normandiet i 854.

Det søslag, hvori Gudmund mistede livet, kan have været en del i en magtkamp mellem de delkonger, der i 800 årene regerede i Danmark.

 

Gammel beboelse

Der har boet mennesker på Helnæs længe før Roulv satte sten over sin brorsøn. Mange oldtidsfund viser beboelse allerede fra den ældste stenalder. Runestenen beretter om vikingetid og Helnæs-navnet kendes fra  kong Valdemars jordebog fra1231. Heri staves navnet Hælghænæs. De nyere bebyggelser omtales i 1500 tallet og i 1546 blev gården Langørs, senere kaldet Bogården, opført.

Svenskerkongen Karl X Gustav tillægges også en betydning for udviklingen. I middelalderen var Helnæs en ø, hvorfra der var et lavvandet vadested, og traditionen siger at det var svenskerkongen, som under krigen i 1658, der gjorde Helnæs landfast med Fyn.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Grevindeværdig

toiletstol

 

Under det kongelige besøg hos læreren blev grevinde Danner trængende, men lærermadammen mente ikke at man havde toiletforhold som man kunne byde kongens gemalinde.

Nu var gode råd dyre.

Man vidste i lærerens husstand, at man på den gamle slægtsgård, Søgård, var indehaver af en moderne og meget fin toiletstol.

Der blev skikket bud til Søgård, hvor man havde forståelse for lærerparret dilemma, så den finde toiletstol blev straks bragt til lærerhuset, hvorefter grevinder Danner kunne få lettet blæren på værdig vis.