Tilbage til forsiden

 

 Kend din kommune

 

22 sognekommuner og en enkelt købstad

Ny Assens-dannelsen startede i 1966 ved frivillige sammenlægninger og en sognekommune der fortsatte alene.

 

Nyassens, som bliver en realitet ved årsskiftet begyndte egentlig sin dannelse for 40 år siden. I 1966 fik man nemlig en kommunereform, hvor de seks kommune, der nu går sammen, blev dannet.

De seks kommuner består i realitet af 22 sognekommune og en enkelt købstad.

Den tidligere kommunereform blev gennemført i perioden mellem 1966 og 1970. De første sammenlægninger var frivillige, og de tre vestfynske og de to højfynske kommuner benyttede sig af frivilligheden.

Kun Vissenbjerg kommune blev først en realitet i 1970, og den har en helt særlig status. Vissenbjerg sognekommune blev nemlig slet ikke lagt sammen med andre sogne, men fortsatte som den var blevet dannet 1842, kun med den forskel, at den ikke længere hed sognekommune, men kommune.

 

Assens

 

De tre vestfynske kommuner blev skabt af  15 sognekommuner og en købstad. Købstaden er det oprindelige Assens, der engang i fortiden blev placeret ved det gamle overfartssted mellem Fyn og Sønderjylland. Man mener at byen fik sine købstadsrettigheder i 1200-tallet, sandsynligvis i 1231, og der kendes bysegl fra både 1535 og 1591. Netop i 1500-havde byen en vigtig rolle med udskibning af kvæg til eksport.

Assens kom i 1966 til også at omfatte sognekommunerne Barløse, Bågø, Gamtofte, Helnæs,Sandager-Holevad, Kærum, Søby-Turup og Sønderby, og alle er

beliggende i det gamle  myndighedsområde Båg herred.                                               

 

Historisk er den nuværende Assens Kommune meget interessant. Der er bl.a. 22 fredede gravhøje, hvoraf de 16 ligger i den lille skov Tokkelund, hvor Frederik d. VII foretog udgravninger.. To langdysser er bevaret på Bågø, fire dyssekamre og to stengrave på Helnæs og der er desuden to dyssekamre i Orelundskov og i  Sønderby Bjerge.

Der er gjort en række interessante fund, bl.a. et depot fra yngre bronzealder, ca. 900 år før vor tidsregning, på Helnæs, i Kærum en rig udstyret grav fra ældre romertid, guldarmringe fra vikingetid etc.

Det er altså en kommune med rødder langt tilbage i historien.

 

Glamsbjerg

 

Da det nuværende Glamsbjerg kommune blev dannet, havde den lille by udviklet sig kraftigt siden jernbanestrækningen Tommerup Assens blev anlagt i 1884, og byen der kom til at give navn til den nye kommune  i 1966. opnåede aldrig at blive en selvstændig sognekommune. Sognet hed Køng, og Glamsbjerg kirke blev først opført som filialkirke i 1912.

Glamsbjerg kommune kom til at bestå af sognekommunerne Flemløse, Køng, Søllested-Vedtofte og Ørsted, der også hører til Båg Herred.

Selvom Glamsbjerg er ny som kommune, så er stednavnet gammelt. Så tidligt som 1336 kendes området under navnet Glimsbierig, i 1435 kaldes det Glømsbergh og i 1937 skrev man navnet Glamsbjærg.

Det er i øvrigt  lidt sjovt, at den jernbanelinie som gav Glamsbjerg sit opsving, blev nedlagt i 1966, da byen gav navn til den nye  kommunen.

Også i det nuværende Glamsbjerg er der mange fortidsminder. Der er seks fredede gravhøje, hvoraf Lusehøj ved Voldtofte er den mest kendte.

Man ved i øvrigt, at der iverfald har været 45 grave, der nu er sløjfede. De fleste var placeret omkrig Flemløse, som menes at have været et centrum i yngre bronzealder. Der har således været en vidstrakt boplads på Kirkebjerget ved Voldtofte.

Det er gjort en række spændende fund i området, således et betydeligt våbenoffer fund i Kragelund Mose fra jernalderen. Det var et fund, som er blevet grundigt beskrevet og som har haft betydning for vores forståelse af jernalderen. De første fund fra Kragelund forelå allerede i 1761 i forbindelse med tørvegravning., og mosen blev i 1800-årene gravet ud og beskrevet af Conrad Engelhardt, som afsluttede sit arbejde ved registrering af de mange fund i 1865 og hans bog udkom i 1867

Der er desuden fundet en rig kvindegrav fra vikingetiden i Søllested  Den blev fundet i 1861 i en gravhøj på gårdmand Niels Andersens mark. I en dybde af 1,5 meter fandt man en lerbygget kammergrav, hvori der bl.a. var to mankestole af buede træstykker med forgyldt bronzebeslag  prydet med rigt udviklede dyreornamentik i Jellingsstil.

Fra Flemløse stammer to runesten, der nu begge er opstillet ved Jægerspris.

 

Hårby

 

Den tredje vestfynske kommune, som slutter sig til Nyassens, er Hårby som skabtes i 1966 ved sammenlægning af sognekommunerne Dreslette, Hårby og Jordløse, hvoraf de to første ligger i Båg Herred og Jordløse i Sallinge Herred.

Også her finder man mange fortidsminder. En halv snes dysser er bevaret og ca. 30 gravhøje, men man ved at knap 50 storstensgrave og 90 høje er sløjfet.

En af Danmarks meget vigtige udgravninger blev gjort i perioden fra 1971 til 84. Det er den såkaldte Sarupudgravning, som er det ældste og største anlæg af sin slags fra yngre stenalder, ca. 3400 år før vor tidsregning.

Det har været et meget stort anlæg, hvor man på ydersiden af palisaden, der omgav et areal på 8,5 hektar, fandt en dobbelt række af aflang gruber, såkaldte systemgrave. Dette anlæg tolkes som spor efter en midlertidig begravelse af de døde, der siden, i skeletteret tilstand, fandt hvile i dysser og jættestuer.

Anlægget ved Sarup er de første rituelle pladser af denne type, der er udgravet i Danmark og har givet navn til de såkaldte Sarup-pladser.

Fra yngre bronzealder er der mange offerfund, heriblandt et usædvanligt fra Egemose, hvor der nedlangt i et lerkar fandtes forbrændte bronzebeslag. Et af dem er udformet som en dyrefigur, som formentlig stammer fra en vogn, hvis oprindelse skal søges i Mellemeuropa..

I Hårby har man fundet en glat fingerring af guld, som i oldtiden har været brudt op og sat sammen igen. Ringen blev fundet i forbindelse med et drænarbejde.

I forbindelse med etableringen af naturgasnettet blev der også prøvegravet i Hårby, men det førte ikke til epokegørende opdagelser, men man fandt dog spor af flinter og af en kogegrube.

Man kan overalt i det vest og højfynske område støde på den fortid, som den nye storkommunes fremtid skal bygges på.

 

 Nordens ældste skelet

 er fundet Koelbjerg

 

Mens de fleste af de små sognekommuner blev lagt sammen til større enheder ved den forrige kommunalreform fra 1966-70, så er det første gang Vissenbjerg skal lægges sammen med andre, når kommunen indtræder i Nyassens.

Vissenbjergs oprindelse til nuværende kommune stammer fra 1842, og i 1923 nævnes sognet som det største  i Odense Herred. Kommunen har en ganske speciel bebyggelsesstruktur, idet der ligger ti landsbyer i en stjerneform omkring Kirken, der i øvrigt er den højst placerede kirke på Fyn på en 114 meter høj bakke.

I præstegårdhaven findes der en tidligere hellig kilde, kaldet Skt. Vittis kilde, og denne kilde havde i fortiden en funktion som barometer. Man mente nemlig at have erfaring for, at den når ”den heder sin  Ovn” dvs. ryger, bliver det regnvejr..

Kilden har i tidligere tider også haft navnet Wejis Kilde, og er opkaldt efter helgenen Skt. Vitus, der hører til de såkaldte ”nødhjælpere”, en katolsk betegnelse for 14 helgener man kunne påkalde, hvis man kom i nød og fare. Hver af de 14 havde deres specialområder.

Skt. Vitus er også forbundet med sygdommen  Skt. Veitsdans, som man mente han kunne helbrede.

Det ældste navn man kender på kommunen er Wisnæbyærgh fra 1383.

Det ældste vidnesbyrd om menneskelig aktivitet har man gjort i Koelbjerg. I 1941 fandt man i forbindelse med tørvegravning i en mose, et meget velbevaret skelet. Efter mange undersøgelser nåede man frem til at der var tale om en kvinde i alderen 22-32 år.

Den helt store og glædelige overraskelse kom, da man via en kulstof 14 prøve fastslog at skelettet var fra 8300 år før vor tidsregning, svarende til tidlige Maglemose-kultur.

Det er Nordens ældste skeletfund.

Den nok så berømte Egtvedpige er ”kun” fra 1370 før vor tidsregning.

Vissenbjerg beskrives i dag som hovedsagligt en bosætningskommune. I 2001 konstaterede man at 2/3 af de beskæftigede arbejder uden for kommunen, specielt i Odense.

 

Tommerup

 

Sognekommunerne Brylle, Tommerup og Verninge, der alle ligger i Odense Herred, blev i 1966 samlet til Tommerup Kommune.

Kommunens navn, der i 1383 staves Tummæthorp er dannet af det gamle danske mandenavn Tummi og torp, hvilket betyder udflytterbebyggelse.

Også i denne nye del af Nyassens, findes der mange minder fra fortiden. Man ved at to storstensgrave er sløjfede. Ved bredden af flere moser er der fundet bopladsen fra Maglemose-kulturen. Man kender også bopladser fra yngre stenalder.

Ved Skræppenborg og Brylle har man gjort votivfund, altså gaver der på indviede steder er lagt som ofring til guderne. En lansespids og en bronzeøkse er fundet ved Verninge og ved Tommerup har man fundet en agatperle og en guldfingerring fra romersk jernalder.

Holmehave Bæk, der i århundrede dannede grænse mellem Brylle og Verninge sogne, blev i 1966 overskredet ved sammenlægningen.

Til Brylle kirke knytter der sig et sagn, som berette om en dolk og om selvmord. Man støder første gang på en skriftlig beretning i 1703 i et trykt digt med den lange titel: Kort beretning på hvis mand har hørt og kunne udspørge  om Werninge præstegårds forrige og nærværende tids tilstand og egenskaber. Her berettes det at der i sognet skulle have ligget en gård med navnet, Fuglsang, og at fruen der gav en Løkke, senere kaldet Fruerløkken, til brudegave, da hendes datter giftedes med manden i Holmehave, men senere fortrød det og begik selvmord. Dolken skulle være opbevaret i Verninge kirke, men skulle være blevet bortført af fjende under svenskerkrigene.

 

Årup

 

Årup opnåede som Glamsbjerg, at give navn til den nye kommune der blev oprettet i 1966 ved sammenlægning af sognekommunerne Kerte, Skydebjerg-Orte og Rørup.

Indtil da havde Årup kørt under Skydebjerg-Orte sogn.

I Trap Danmark fra 1923 er der to byer i sognet, nemlig Skydebjerg, som nævnes første gang i 1393 under navnet Schydebyergh og i 1442 nævnes Aarup under navnet Adorp.

Allerede før kommunesammenlægningen var udviklingen foregået i Årup, der allerede i 1865 blev en station på Nyborg-Middelfart jernbanen.

Man kan konstatere at Årup således i 1921 var byen, hvor der var to kommuneskoler, en realskole og en teknisk skole. Man fik i 1890 en industribygning med teater og biograf, man havde apotek og et amtssygehus, missionshuse, et ungdomshjem, en brugsforening og flere købmandsforretninger. Desuden var der i byen en dampmølle, kalkbrænderi, maskinfabrik, mejeri, trykkeri, hotel, gæstgiveri, to pengeinstitutter, vandværk og elværk samt en markedsplads med fem årlige heste- og kreaturmarkeder. Der var sportsplads, jernbane- og telegrafstation og postekspedition.

Det var altså en meget aktiv by allerede omkring århundredeskiftet 1800-1900

Rørup sogn var den gang et anneks til Gelsted sogn, men ved kommunalreformen fik Gelsted mod Ejby og Rørup mod Årup.

I Årup har man bevaret en gravhøj og man ved at ni er sløjfede, heraf fire storstensgrave.

Beboelsesmæssigt er dette et område, som går langt tilbage i historien. Der kendes langs Neverkær Mose bopladser fra Maglemose- og Ertebølle-kulturen, ved Favrskov er der fundet et krumsværd af flint fra tidlig bronzealder og fundne depoter ved Ørsbjerg, Favrskov og Skydebjerg er der fundet våben og kvindesmykker af bronze og guld fra bronzealderen.

Af bogen Fynske Guldfund fra 1960 nævnes bl.a. en spinkel edsring med skålformede knopper og to spiralarmringe.

Tingene blev fundet i 1862 ved pløjning på Favrskov Bjerge, altså i det gamle Kerte sogn og sammen med guldfundet fandt man også fem håndledsringe, en lille oval ring og 23 knapper, alle af bronze. Fundet er dateret til yngre bronzealder.

Fra germansk jernalder har man bl.a. fundet en såkaldt betalingsring af guld, og der var af ringen afhugget en stump guld til betaling. Dette fund blev gjort i 1886 ved pløjning af præstegårdsjorden..

Det er også i Årup man finder fynsk højeste punkt, nemlig Frøbjerg Bavnehøj.

Der er gjort en række andre fund, som vidner om en aktiv fortid, i kommunen, så man kan konstatere at der over alt i Nyassens kommune er spor efter vore forfædre helt tilbage i historiens tåger..

 

Kilder

Den Store Danske Encyklopædi

Danmarks længste udgravning

Trap Danmark 1923 bind IV

Danmark Land og Folk bind IV

Erling Albrectsen: Fynske Guldfund

Conrad Engelhardt: Sønderjyske og Fynske Mosefund, bind III