Husmændene udi Vistorp

 

15 husmænd fik egne gårde i Vistorp, da en voldsom brand skabte fremtidsmuligheder for en stor gruppe mennesker

 

Af Erik Grove

 

I årene 1922-23 startede 15 familier en helt ny tilværelse i Vistorp. De13 flyttede ind nybyggede, helt ens husmandssteder og en familie kom til at bo i et eksisterende hus og en i resterne af hovedhuset på ejendommen, der brændte.

De nye husmandssteder var placeret på arealer, der hidtil havde tilhørt ejendommen Store Vistorp.

Dermed sluttede en epoke og en anden kunne begynde.

Nytårsnat mellem 1921 og 1922 brændte ejendommen Store Vistorp, og en mange hundrede årige historie som storgård sluttede.

Det geografiske område hører man om allerede i 1146, da Jarl Elev omtaler det og ejendommen er nævnt i Erik Hardenbergs jordebog fra 1583.

Da avlsbygningerne brændte, havde ejendommen et tilliggende på 183 tdr. land. Ejendommen blev købt af Foreningen til opkøb og udstykning af Landejendomme i Sjællands og Fyns Stift, som udstykkede den til 15 nye brug

Udstykningsforeningen fik den 1. april 1922 skøde på Store Vistorp, men allerede i marts ankom de første kommende husmænd til ejendommen.

Nybyggerne blev indkvarteret på Store Vistorp, dels i hovedbygningen, dels i pavilloner, der specielt var opstillet til formålet.

 

Ejnar Larsen fortæller

 

-          Her boede vi så, mens vi hjalp hinanden med at bygge de nye huse, forklarer Ejnar Larsen, der var 5-år, da hans forældre købte et af de 15 nye husmandssteder.

Vi talte sammen i spisestuen på det nuværende Store Vistorp. Det var det rum på ca. 50 kvm., hvor Ejnar Larsen og hans familie boede, mens de byggede deres nye hjem.

-          Jeg kan huske den Tønder-ovn, der stadig står i stuen ligesom jeg kan huske de store gulvplanker, fortæller Ejnar Larsen, der også oplyser, at der dengang var gyldenlæder på væggene.

De findes desværre ikke længere.

De enkelte husmandssteder var ikke lige store, men det ser ud til, at arealstørrelserne har været mellem 4 og 10 hektarer.

De 13 ejendomme blev opført efter den samme tegning, dog således at enkelte af de nye gårde var spejlvendte. Man anvendte i den forbindelse de brugbare sten fra de nedbrændte avlsbygninger.

En familie flyttede ind i et tidligere jordløst hus hus, der havde tilhørt Store Vistorp, og en familie flyttede ind i hovedhuset. Dog blev den ene ende af hovedbygningen revet ned, men det resterende havde dog et grundareal på 200 kvadratmeter og der var tre etager, nemlig kælder, stue og første sal.

Der er forskellige forklaringer på, at denne ende blev revet ned, men den sandsynligste er, at ilden havde nået at få lidt fat i denne del af hovedbygningen.
 

Anna Larsen hjalp de syge  

Ejner Larsen husker, at hans mor, Anna Larsen, hjalp rundt om på husmandsstederne og sikkert også andre naboer når der var fødsler eller beboerne blev syge.Anna Larsen havde under den spanske syge i 1917-18 fungeret som selvbestaltet sygeplejerske og var meget dygtig til dette arbejde

Efter familien flyttede ind i deres ejendom, Vistorpvej 42, tog hun sig igen af syge. Især hos de husmænd, som byggede deres tilværelse op på udstykningerne fra St. Vistorp.

I perioden fra 1922 til 1952 blev der ikke født børn i husmandshjemmene uden Fru Larsen var med. Doktor Bisgård fra Glamsbjerg, der havde området, havde stor respekt for Anna Larsens håndelag og spurgte altid om de havde ringet efter fru Larsen, når der kom meddelelse om forestående fødsler.

De nye husmænd

 

De 15 familier, der flyttede ind i de to eksisterende bygninger samt de 13 nyopførte ejendomme, var, som Ejnar Larsen erindre det, (med de nuværende numre, der alle er på Vistorpvej, anvendt)

35: Karen og Hans Clausen, 31: Anna og Alfred Jørgensen, 29: Petra og Laurits Petersen, 58:Anna og Konrad Knudsen, 60: Trine og Lars J. Karlsen, 62: Julie og Sofus Hansen, 66: Mary og Cilius Jensen, 56: Stenhugger Rasmussen, 23: Mariussine og Peder Dam. 38. Trine og Peter Jensen, 34: Martine og Oluf Hansen, 42: Anna og Alfred Larsen, 52: Johanne og Rasmus Peter Rasmussen, 48: Katrine og Hans Hansen og endelig i nr. 46 Ingeborg og Christian Jørgensen.

Det var vigtigt at få lavet den største af vejene så kommunen kunne overtage den. Resten skulle man selv vedligeholde, og det skal beboerne stadig.
Bemærk det er en festdag med købeøl. Øllet er stillet op så etiketterne ses.

 


Langt til skole

 

I 1935 fødtes Tove Jensen i ejendommen Vistorpvej 46. Hendes forældre var Gudrun og Axel Nielsen, der havde købt husmandsstedet året forinden.

- Vi gik i skole oppe i Gamtofte, husker Tove Jensen. Da vi var små gik vi hver dag den 6-7 km. fra Vistorp-udstykningen til skolen og tilbage igen. Da vi blev ældre fik vi cykler og så gik det lettere.

Tove Jensen voksede op sammen med fire søskende. På Ejendommen havde man køer, grise og et spand heste.

-          Desuden havde vi fjerkræ, fortæller Tove Jensen. Vi havde høns, ænder, gæs og kalkuner. Jeg husker ikke om vi selv spiste det hele eller om nogle blev solgt. Dog kan jeg huske at kalkunerne blev solgt. Og det var jo således at fjerkræet var min mors område.

Axel Nielsen passede foruden sit husmandssted også kørslen med mælk. Han kørte rundt og hentede mælk, som han med hestevogn kørte til andelsmejeriet i Søllested, der blev opført i 1887 og ombygget i 1905.

 

-          Vi havde ikke så stort en jordlod, fortæller Tove Nielsen, men når man som barn stod ude i marken og skulle rense roerne, så forekom markerne nu store.

Når Tove Jensen gik i skole i Gamtofte, skyldtes det, at Store Vistorp lå i Gamtofte Sogn, da udstykningen fandt sted. Det betød at alle de nye statshusmandsbrug kom til at høre til Gamtofte sogn.

Dette for ændrede sig i forbindelse med den frivillige kommunesammenlægning i 1966.

-          Statshusmandsbrugene fik mulighed for at stemme om deres sognetilhørselsforhold i denne forbindelse, fortæller Børge Jeppesen, der indtil for få år siden drev ”Lille Vistorp. Da man tidligere havde fået mulighed for at børnene måtte gå i skole i Søllested, ligesom de 15 ejendom handlede i Søllested og bl.a. også brugte mejeriet, følte man sig mere tilknyttet til Søllested end Gamtofte.

Så der var ikke tvivl om udslaget af afstemningen. Statshusmændene og deres familier valgte Søllested.

Søllested Skole blev nedlagt da flere sogne i 1956 gik sammen om at opføre Brahesholmskolen, som netop er blevet nedlagt.

Efter sammenlægningen med Søllested blev samtlige husmandssteder, der før havde været matrikuleret under Store Vistorp, nymatrikuleret under det nye områdes største ejendom, Lille Vistorp.


 

Københavneren og jyden

 

Der er ikke forekommet så mange kalde- eller øgenavne i beretningerne fra dengang, men der er dog to, nemlig Københavneren og Jyden.

Der er ikke mange, som husker hvad københavneren egentlig hed og ingen overhovedet, hvorfor han blev kaldt københavneren eller om han overhovedet havde nogen tilknytning til København.

Københavneren, hed Hans Hansen, og han flyttede fra Vistorpvej 48 for mange år siden. Den nuværende ejer, kloakmester Bent Jørgensen, købte stedet i 1968.

Han kan opleve at blive spurgt om det nu er ham, der bor i Københavnerhuset, ligesom vendingen: oppe hos københavneren stadig kan høre blandt de ældre.

Jyden blev kaldt jyden, simpelthen fordi har var fra Jylland. Han blev også kaldt stationsforstanderen. Manden hed Rasmus Peter Rasmussen og boede på Vistorpvej 56.

Forklaringen på tilnavnet Stationsforstanderen skal søges i, at lige ved siden af hans hus, lå den læsserampe, som husmændene brugte, når de skulle læsse roerne på den lille roetog, som kørte roerne til saftstationen.

Nye jordlove

 

Det var et sæt nye jordlove, der skabte baggrund for at mange familier kunne flytte ud og få deres egne landbrug i løbet af 1900-tallets begyndelse.

Den såkaldte ”statshusmandslov”, hvis formål det var at skaffe jordlodder til landarbejderne blev vedtaget i 1899 blev revideret i 1904 og i 1909 blev den ændret til en lov om oprettelse af selvstændige husmandsbrug, og i 1919 kom loven om statsejet jord til husmandsbrug. Der var tale om præstegårdsjorder samtidig blev det besluttet at storlandbruget skulle afgive jord til oprettelse af selvstændige husmandsbrud og til supplering af bestående.

Med en modernisering af 1899-loven i 1921 kunne Danmarks største jordfordeling i nyere tid tage yderligere fart. Det anslås således at et areal på størrelse med Lolland-Falster skiftede ejere i perioden 1899-1940.

 

Kun to jordbrug tilbage

 

Mens det i første halvdel af1900-tallet handlede om, at få spredt jorden ud på flere hænder, så viste den senere udvikling, at arealerne skulle samles igen, og i endnu større koncentrationer end før udstykningerne.

Af de oprindelige 15 husmandsbrug er der kun to jordbrug tilbage, hvorfra der drives landbrug.

Det er Vistorpvej 58, hvorfra der nu drives godt 30 hektarer og Vistopvej 48, der har et tilliggende på 20 tdr. land.

Den øvrige jord er opkøbt af to store gårde i sognet, nemlig Lille Vistorp og Hestholm.

Det er også slut med ensartetheden på bygninger. Nogle har gennemgået dramatiske ændringer, hos andre kan man stadig se den oprindelige form, men der er kommet kviste, udbygninger, altaner, garager, maskinhuse og meget andet.

Et enkelt hus er forsvundet og et andet bygget. Det er ejendommen, Vistorpvej 56, der brændte i 1974, og nu står der en helt moderne villa på parcellen.

 

Slottet

Store Vistorp bliver i daglig tale kaldt "Slottet", og man kunne tro det var ironisk ment, men det er ikke tilfældet for ejendommen får nemlig sit tilnavn i midten af 1800-tallet, formentlig

i forbindelse med, at den oprindelige historicistiske ejendom blev bygget om, idet ejendommen i perioden 1852-58 gennemgik en meget stor renovering.

Arbejde kan være udført af tømrermester Christian Madsen, Assens (1804-1892),

som moderniserede flere bygninger i Assens efter samme mønster som St. Vistorp Han opførte bl.a. Toldbod Børs, Strandgade 19 i 1853 og har også opført hotel Phønix, Apoteket og flere bygninger i Assens.

Findsen-slægten rykkede ind på Store Vistorp i forbindelse med giftermål i 1784, og det er den samme slægt der er på ejendommen indtil den i 1907 bliver solgt.

St. Vistorp når at skifte ejere fem gange inden brand. Karen og Hans Clausen køber stedet som husmandssted og den familie er på ejendommen indtil 1972.

Derefter skifter ejendommen ejere 11 gange inden de nuværende ejere, Kirsten og Erik Grove køber den i 1997.

Der er i øvrigt oplysninger i de gamle skrifter om, at Store Vistorp har tilhørt Kronen.

 

 

Kilder

Trap Danmark fjerde udgave

Samtaler med Ejnar Larsen, Preben Bagge, Tove Jensen, Bent Jørgensen, og Børge Jeppesen

Eget materiale om Store Vistorp

Internettet

Tilforn 2008

 

 

 

 

 

 

Sisses Historie 

Anne Madsen (født Jensen) 4. april 1924 – Altid kaldet Sisse

 

Sisse blev fødte i ejendommen Vistorpvej 38 som datter af Trine og Peter Jensen. Anne var nummer 10 i en børneflok på 13. Der var otte piger og fem drenge.

-        Da min næstsidste af mine søskende blev født skulle min bror? til købmanden og undervejs møder han en af de andre beboere, som spørger:- Nå hvad skal din søster så hedde?

-        Inger, nu er det slut, dusine Jensen.

-        Og det var da også meningen at hun skulle være rosinen i pølseenden, men der kom endnu et barn og vi var da også den børnerigeste familie i husmandskolonien i Vistorp.

 

Bedste (Sisses mor) blev enke som 49 årig i sept. 1937.

 

Sisse var nr. 10 i børneflokken på 13. 8 piger og 3 drenge samt 2 der døde som spæde, som nogle af de ældste i flokken. (Sisse har ikke kønnet på disse to 100%, men mener at have hørt at de begge var piger).

-         

Sisse husker at der altid var andre børn at lege med.

Det var ikke fordi der kom mange andre børn, men jeg husker vi altid var 11 der kunne lege sammen, og vi spillede pind eller legede langbold og rundbold. Når der var tid til leg, blev der også leget med dyr, som blev lavet af pinde, hvortil der blev bundet en snor. Meget leg foregik i mosen overfor ejendommen, hvor der også blev gravet tørv.

 

-         

Det var dog begrænset hvor megen legetid der var, for allerede før skolealderen hjalp børnene til med forskellige opgaver, både inde og i marken.

Når der skulle hakkes roer, så hakkede de store den nødvendige afstand, mens de små håndsorterede, således der kun stod en roeplante tilbage. Børnene var ligeledes med når roerne skulle tages op. De lagde roerne i lange række, hvorefter en voksen skilte toppen fra roen. Under høsten hjalp børnene også bl.a. med at stoppe halmen ind på lofterne ligesom pigerne samlede korn i neg, når kornet var slået med le. Det var også børnene der betjente den maskine som rensede avnerne fra kornet.

Da Vistorp-kolonien frem til 1966 lå i Gamtofte sogn gik børnene i skole i Voldbro. Sisse tog den lange vej til skole hvar anden dag og hun gik – som det var almindeligt dengang – ud af skolen efter 7. klasse, hvorefter hun kom ud og tjene.

Sisse husker at man på gården havde fire køer, nogle grise og høns.

-        Al mælken blev sendt til mejeriet. Man drak ikke sødmælk i hjemmet, Men fik jævnligt noget godt skummetmælk. Der blev af og til slagtet en gris, hvorefter der blev lavet røgede skinker, som blev hængt op ved skorstenen oppe på loftet, og en god del af sult blev saltet ned. Der blev ikke solgt æg, for hønsene lagde ikke flere end man kunne bruge i den børnerige familie.

Morgenmad var rugbrød med puddersukker og det fik man også til frokost, mens der var sulemad på bordet til aften.

Livet havde også sine lyspunkter, bl.a. så holdt familien en gang om måneder lo-bal på gården. Så blev der bagt kringler, sodakage og franskbrød. Det var bl.a. karlene fra Lille Vistorp som kom til lo-ballerne, men trods disse månedlige baller, så blev ingen af familiens mange piger forlovede med de unge mænd, som deltog i ejendommens lo-baller

 

 

 

 

 

 

til toppen

 

 

 

 

Læs

Sisse's historie nederst på siden

Tilbage til forsiden

 

Idyl i Vistorp, da 15 familier drev husmandsstederne her.