Da Søllested kom på det

arkæologiske landkort

 

                                                                                              

 

Det var en dag sidst i november i  1861 at en gårdmand i Søllested besluttede at gå ud på sin mark og grave i et fortidsminde der var delvis ødelagt.

Dermed startede Niels Andersen, som gårdmanden hed, den serie af handlinger som gjorde Søllested kendt i hele landet.

I løbet af kort tid stødte Søllested-landmanden på et gravkammer med mange fine ting. Fundet blev gjort i ca.  halvanden meters dybde og særlig bemærkelsesværdig var: to mankestole af buede træstykker med forgyldte bromzebeslag. Beslagene er prydet med rigt udviklet dyreornamentik, Jellingestil, i ypperligt arbejde. Tværmål 41,5 cm, som Erling Albrectsen skriver i

Fynske Guldfund, der blev udgivet af Oderne Bys Museer i 1960 i anledning  af museets 100 års dag

 

Måske har skattejagtens spænding grebet Niels Andersen, det mente H. Hellmuth Andersen, da han i 1987 skrev om Søllestedfundet i Skalk. Han fortæller at Jægermester F. C. Langkilde, Frederiksgave (det nuværende Hagenskov) omgående tog til Søllested, da han hørte om fundet.

Jægermesteren instruerede Niels Andersen og hans hjælpere om forsigtighed og omhu. Han sørgede samtidig for, at alle fund blev bragt til den arkæologi-interesserede Frederik d. 7.s privatsamling

 

 

 

Mange spørgsmål

 

 

Der kan rejses en del spørgsmål omkring gravfundet i Søllested, bl.a. hvorfor der ikke var noget skelet af den begravede person og der var heller ikke spor af et par heste, selvom graven rummede spor efter to sæt seletøj.

Der blev fundet ting i forskellige dybder, ligesom effekter man ville forvente at finde i en grav som denne ikke var der. Graven er dateret til ca. år 900 og den var som vikingetidsgrav med et kammer på omkring 9,4 gange 2,8 meter ganske stor,

H. Hellmuth Andersen rejser spørgsmålet: var  det en allerede plyndret grav man åbnede i 1861.

- Helt udelukk,e at de gode Søllested-borgere har stukket noget til side kan man vel heller ikke, skriver han.

De ting der blev fundet og sendt til kongen var en flad bronzeskål, to spande -. en af bronze og en af træ med jernbånd -, forskellige spænder, en haspe af form som et dyrehoved, jernnagler og sølvebelagte prydknapper.

Den døde havde fået gode transportmuligheder med på rejsen til det ukendte, idet fundet omfatter to bidsler af jern med sølvbelægning, to jernkæder fastgjort til bøjler til en vognstang og de berømte mankestole af træ med forgyldt, pragtfuldt formede beslag,

Der bliv  endvidere fundet enkelte andre emner, så som en stump skind, lidt tøj, en dyreknogle og en benkam.

 

Var det måske

en kvindegrav

 

Der er en mulighed for, at det slet ikke er en stormand, der blev begravet i Søllested, men derimod en højtstående kvinde, idet der findes flere teorier om, at det er kvinder, der blev gravsat sammen med køretøjer og udstyr til hestene..

Et væsentligt element i disse teorier er manglende fund af våben. Man kan ikke forestille sig, at en vikingehøvding er blevet sendt ud på rejsen til Valhalla uden at have en pragtsamling af våben med på turen.

I Salmonsens konversations leksikon fra 1922 kan man bl.a. læse om de mankestole-fund der var gjort, nemlig fire: tre af fundene stammer fra grave. Da der ikke fandtes våben sammen med dem og sådanne ellers i samtidens øvrige grave for det meste fulgte manden i graven, hidrører de måske snarest fra kvindegrave.   

I 1978 skriver Else Roesdahl bl.a. i artiklen ”Vognen og vikingerne” i Skalk: I de store gravhøje ved Søllested og Møllemosegård på Fyn blev der i sidste århundrede fundet både mankestole til køreheste, trækkæder til vogne, bidsler og andet i samme retning…

Det kniber lidt med oplysninger om de to fund, men om Søllested ved vi dog, at graven målte 10 gange 3 meter og dermed er landets største kammergrav, langt større end stuen i Jellingehøjen.

Intet tyder på at den gravlagte skulle være en mand, men forskelligt, en skrinhaspe, formodet låsebeslag, peger mod kvinde…”

Også Per Ole Schovsbo konkluderer at de fleste grave af Søllested-typen er kvindegrave. Det lader til, at bidsler og et par heste ofte har fulgt de døde kvinder i disse grave, skriver han i artiklen ”Vikingernes vogne” hos Hikuin.

Der syntes altså hos disse personer at være en overvejende opfattelse af, at det var en kvinde der en gang i 800-900 årene blev gravsat i Søllested.

- Så vidt jeg er orienteret er der heller ikke i forbindelse med de øvrige mankestolefund i Danmark, fundet skeletter, oplyser vikingetids specialisten Jens Jeppesen fra Moesgård museum i Århus. Om der er tale om mands- eller kvindegrave afgøres almindeligvis af fundets karakter. Grave med rideudstyr benævnes som mandsgrave og grave med køreudstyr tillægges kvinderne.

 

 

Skjønne beslag

fra Søllested

 

Skalk skrev i 1985 at Søllested-fundet – trods dets betydning – aldrig rigtig var blevetpubliceret, det fik Skalk gjort noget ved, så fundstedet blev fastslået og der blev gennemført en såkaldt eftergravning, men uden at det førte noget væsentligt nyt med sig.

Det kan godt være at der ikke havde været en publicering, som tilfredsstillede arkæologer eller historikere, men Søllested fundet er faktisk løbende blevet omtalt siden afsløringen,

Fundet blev omtalt i Antiquarisk Tidsskrift 1861-62, Illustreret Tidende skriver om mankestolene i Søllested i 1862.

Fundet er ligeledes omtalt hos J. Brøndsted i Danish Inhumation Graves of the Viking Age fra 1936.

Den danske arkæolog og museumsdirektør Henry Petersen var i en artikel fra 1870 i Illustreret Tidende ikke i tvivl om at mankestolefundene var høvdingegrave. Han skriver om gravfundene fra Søllested, Møllemosedgaard og Mammen: Disse tre Høie have aabenbart indesluttet Ligene af anseete Høvdinge, der vare udstyret til at age frem for Valhals Porte med en Pragt svarende til den, som havde omgivet dem i levende Live”

Henry Petersen var betaget af især mankestolene fra Søllested, hvis skønhed han berømmede.

-        Alle de nævnte Mankestolebeslag ere som de fra Mammen at forgyldt Messing eller Bronze og udarbeidede i den for Vikingetiden særegne Stil, men Henseende til Arbeidets Skjønhed og Udførelse overgaae beslagene paa Søllestedmankestolene dem alle”.

 

 

Gravfundene blev kendt

 

 

Fundet af mankestolene førte til at Søllested nævnes som noget særligt i forskellige leksika og topografiske værker.

Trap Danmark fra 1923 skriver således: Tæt syd for Søllested er der i en nu sløjfet høj fremdraget et sjældent gravfund fra Vikingetiden med seletøj til to heste (to mankestole med prægtige forgyldte broncebeslag, bidsler, halskobler) samt træspand og bronceskål, vokslys m.m. I øvrigt kendes oldtidsmindesmærker ikke i sognet.

I Trap Danmark fra 1957 gentages fortællingen om mankestole-fundet med det tilføjelse at i og omkring mosen Stævningen findes flere stenalderbopladser og navnlig en større fra maglemosekulturen (ældre stenalderen)

Det store værk Danmark, Land og Folk 1922 nævner særskilt Søllested-fundet.

Mankestolene fra Søllested er nu ligeledes på internettet. Hvis man søger på Mankestole fra Søllested dukker der 55 hits op på nettet,

Mankestolene fra Søllested befinder sig nu fysisk på Nationalmuseet, hvor de kan ses.

 

 

 

Ordforklaring

 

Mankestol: Træstykke som hviler på hestens manke, når den kører med vogn.(VikingLex)

Bidsel: En leddelt jernstykke med bidering, hvortil tøjlen er er fastgjort

Kammergrav: Et trækammer der enten er gravet ned i jorden eller placeret i en høj

Age – køre

Seletøj: Det læder- eller tovsystem som anbringes på hesten, så den kan trække redskaber eller vogn

Illustreret Tidende: Dansk blad der udkom fra 1859 til 1924

Henry Petersen (1849 – 1896) magister i nordisk oldtidsvidenskab, arbejdede meget på Broholm med N.F, B. Sehested, doktorgrad i nordboernes gudedyrkelse.

Hikuin: Forlag

 

 

Kilder

Erling Albrectsen : Fynske Guldfund

Salomonsens Konversations leksikon

Danmark – Land og Folk

Krak 1923

Skalk 1978

Skalk 1987

Skalk 1999

Illustreret Tidende 1870

Fagpersonale fra Moesgaard og Nationalmuseet

Landbrugets ordbog

Mankestole fra Søllested

Tilbage til forsiden