Tilbage til forsiden

 

 

Kongen byggede i 1700-tallet typeskoler på Højfyn

 

Frederik IV i 1720’erne seks kongelige skoler på Højfyn og de var fuldstændig ens

 

Af Erik Grove

 

Der må have været gode soldater i det højfynske område først i 1700-tallet. Kongen – Frederik IV – lod nemlig hele seks rytterskoler opføre i seks landsbyer fra 1722 til 1727.

Det var en pæn del af de 19 rytterskoler, der blev etableret på Fyn. I den nuværende Assens Kommune var det kun de seks højfynske landsbyer, der fik rytterskoler. Det er Brylle, Tommerup, Verninge, Orte, Skalbjerg og Koelbjerg.

Der var ønsket om en slagkraftig dansk hær, der var baggrunden for skolernes fremkomst.

Ved afslutningen af Karl Gustav Krigene i 1660, hvor vi mistede Skåne, Halland og Blekinge, havde man i Danmark en lejehær på 11-12.000 mand, hvilket var en stor belastning for den danske økonomi.

En hær skulle man have, så et krigskollegium besluttede at oprette et lægd (ordet kendes i nutiden fra lægdsrulle) hvorfra der skulle levere et antal fodsoldater. I hele landet blev der udskrevet 5000 mand, som blev fordelt på fire regimenter.

I fredstid skulle folkene arbejde på landet og være klar til krigstid. Samtidig besluttedes det at ejerne af gårdene selv skulle ride i krig eller stille med en lejet mand med hest, gevær og klæder..

 

System byggeri

 

Det var den pietistiske konge Frederik IV der satte gang i skolebyggeriet, som blev gennemført som system-opførelse af i alt 240 skoler over hele landet.

I byggeinstruktionen hedder det: Skolernes Ydermurer, saavel som Skorsten og Bageovn af Flensborgmursten, Skillerummene af tørrede Mursten og alle Gulve af brændte Mursten. I Forstuen gulv af Kampesten. Murene skal udvendig have rene Fuger, Fod og Gesims; indvendig var alle Stuerne hvidtede. Taget af  røde Flensborgsten. Uden om hele Huset Brolægning, ligesaa i Stalden. Tagværket, Loftet og de indvendige Dørkarme af Norsk Tømmer, men karmene til Yderdørene og til Vinduerne ligesom Rammer og Poster i disse af Eg. Der er 3 Yder- og 5 Inderdøre, nogle med Laas, andre med Krog og Krampe. der er 17 Vinduer, hvert med 24 blyindfattede Ruder. Indvendig er Vinduerne malede røde, udvendig perlegraa ligesom de Lemme, der lukkede for dem om natten.

Rytterskolerne  typehuse, og alle skolerne var bygget fuldstændig ens. Grundplanen var ca. 120 m2 med lærerboligen i den ene ende af bygningen og den rummede en stue, et køkken med ildsted under skorstenen og med en bageovn samt et spisekammer og et sovekammer I resten af bygningen var der skolestue og en lille stald.

 Fra 1729 blev skolerne udstyret med en bilæggerovn af jern, som på forsiden var udsmykket med et relief af Frederik IV og dronning Sophie Reventlow.

 

Moderne pædagogik

 

Det var en for tiden ganske bemærkelsesværdig og for os højst moderne pædagogik, som kongen forlangte: I instruktionen hedder det ”Hand ( skolemesteren) skal med ald Fliid lære Børnene Doct. Luthers liden Catechismum hvilket de bør viide Oord for Oord at oplæse uden ad siden den i stiftet brugelig Forklaring, hvilken hand ei skal venne dem til at lære saaleses uden ad, at de binde sig til Oordene, men hand bør tit og ofte forandre Spørgsmaalene til dem, saasom det er bedre at kunne giøre forrede for Meningen, end at de kunde læse Oordene op uden at forstaa dem.´

´Hand maa ingenlunde med Hug eller Slag, ilde medhandle Børnene, men deres Feil skal hand paa lemfældigste Maade søge af rette, findes nogen u-flittig i at lære, da lader hand saadan een sidde længer i Skolen end de andre, dog bør hand giøre Forskiæl mellem Børnenes Nemme, med hvilket een kand være bedre begavet end den anden, og derfor i kortere Tiid fatte det, som en anden maa have langt længere Tiid at lære.´

 

Pigerne skal også lære

Der var undervisningspligt for børn over 5 år og indtil de "bestod" konfirmationen. Undervisningen i læsning var gratis, men forældrene skulle  betale for undervisningsmidlerne til ´de frivillige fag´, skrivning og regning. 
Læsning  var det helt centrale, og det vigtigste mål for undervisningen var ”at Oplyse i den saliggørende Guds Kundskab.” 
Undervisningen skulle begynde og slutte med skoleandagt (salmesang, bøn og læsning af et kapitel i bibelen). Under bønnen skulle børnene knæle, og på helligdagene skulle de følges med skolemesteren i kirke.
Desuden skulle børnene lære det, ´”hvormed de i sin Tid kunne tjene deres Konge og Fædreland”


Hvad opdragelsen angik, skulle skolemesteren ”lade Drenge og Piger sidde hver for sig, og give Agt paa at de ikke bande, bruge Skældsord, utugtig Snak eller støje, kives og slaas”.

At piger på landet også skulle have undervisning er meget bemærkelsesværdigt. I byernes latinskoler var undervisningen stadig kun forbeholdt drenge. Det pietistiske menneskesyn præger også instruksens bestemmelser om undervisningen af eleverne fra de fattigste kår:

Skolerne fortsatte

Ordningen med rytterskolerne fik ikke så lang levetid, Den sluttede i slutningen ad 1700-tallet. Nogle skoler fortsatte som skole. Rytterskolen i Lille Heddinge på Stevns fortsatte således som skole i ca. 170 år indtil den blev erstattet af et nyt byggeri.

Nogle af skolerne blev forsamlingshuse i en periode, andre til private boliger og i Bred har man – meget passende indrettet lokalhistorisk arkiv.