Tilbage til forsiden

 

 

Kirken viste vej 

 

Fyr og Vagervæsnet ejede spiret på Sandager Kirke

 

Af Erik Grove

 

Hvis man kommer en tur ned gennem Sandager by kan man på kirken se et smukt spir, og det er der ikke kun for at pryde kirken. Gennem mange år var det et vigtigt sømærke for fartøjer, som sejlede gennem Lillebælt.

Det var Det Kongelige Dansk Fyr- og Vagervæsen, der i 1862 satte spiret på kirkens tårn for at det skulle fungere som sømærke.

I 1897 brændte Sandager kirke og i forbindelse med genopførelsen kom et nyt og slankere spir op på kirkens tag.

Kun tre år senere, i 1900, blev Tvingsbjerg Fyr opført på Sandager Bavnehøj, hvorefter kirkespiret i Sandager mistede sin betydning for de søfarende.

Da Tvingsbjerg Fyr i 1920 blev ændret til et såkaldt blausgasfyr ønske Fyr- og Vagervæsen ikke længere at bevare kirkens spir, som væsnet havde alle udgifter på.

Der var to muligheder, nemlig nedrivning af spiret eller overdragelse til kirken. Menighedsrådet besluttede at overtage alle forpligtelser efter spiret havde været igennem en ret omfattende istandsættelse.

I 1985 opdagede man, at spirets træværk var meget medtaget, hvorefter spiret blev taget ned og nærmest genopbygget fra grunden.

 

Søen og kirken

 

Kirker, havet og de søfarende har altid haft et særligt forhold til hinanden. Da kirker er nogle af de bygninger, der rager højt op i landskabet, har de haft stor betydning for den kystnære sejlads.

Skibene har også deres særlige placering i kirkerne, idet kirkeskibe er et udbredt fænomen i den danske folkekirke.

Man mener ikke at kirkeskibene har optrådt i katolsk tid, og det ældst kendte kirkeskib på Fyn hang i Vindinge kirke ved Nyborg. Biskop Jacob Mikkelsen omtaler det i sin visitatsbog fra 1589. Da biskoppen ikke har omtalt kirkeskibe fra de øvrige fynske kirker, går man ud fra at Vindinge-skibet er det fynske på Fyn.

I det gamle Assens provstifindes der kirkeskibe i 11 kirke, men Sandager er ikke imellem dem.

 

Claus Berg-arbejde

 

Den nuværende Sandager kirke stammer fra ca. år 1200 og den har formentlig afløst en tidligere trækirke,

Går man ind i kirken kan man få en fornemmelse af, hvorledes den tidlige murede kirke har set ud. I forbindelse med en omfattende restaurering fra 1956 til 1958, besluttede man at genåbne det gamle vindue mod øst i kirkens kor. Og efter at have været tilmuret gennem 500 år blev vinduet genåbnet og det tidlige morgenlys strålede igen ind i kirkerummet.

Man kan også mærke historiens vingesus i kirken, hvor man bl.a. har en madonnafigur, som stammer fra et af Claus Bergs arbejder. Claus Berg, der levede fra 1470 til 1570 stammer fra Lübeck, men i 1507 nævnes han som borger i Odense, hvor han har et stort billedskærerværksted.

Claus Bergs berømteste arbejde er den prægtige  højaltertavle, der nu står i Domkirken i Odense, men der kom mange billedskærerarbejder fra hans værksted både højaltertavle og helgenfigurer.

Madonnafiguren i Sandager kirken menes at have været placeret på en højaltertavle.

 

Prædikestolen

 

Prædikestolen er af Gamtofte-typen, og den man har i Sandager er den yngste man kender af de 21  Gamtofte-typer der findes på Vestfyn. Prædikestolen er fra 1626. Den tidligste af disse prædikestolen er fra 1597 og står i Gamtofte kirke, der altså har givet navn til typen.

Man ved ikke om det er den samme håndværker, der har lavet alle 21 prædikestole, eller om prædikestolen i Gamtofte bar har være oplæg for andre.

Der er små detalje-forskelle på de enkelte arbejder, men de har nogle klare fælles træk. De er alle skåret i eg og i renæssancestil, de har mindst fire fag, delt i tre vandrette felter.

Det er som regel de samme skriftsteder der er skåret ind i dem og de fire evangelister med deres symboler er også på dem alle.

 

Sandager Kirkes spir rejser sig højt i landskabet og det var frem til 1920 officielt sømærke