Tilbage til forsiden

 

Spøgelses-præsten fra Tommerup

 

Salvedigteren Thomas Kingo manede spøgelses-præst i jorden i Tommerup kirke

 

Af Erik Grove

 

Der var panik i det lille landsbysamfund Tommerup. Præsten der netop var begravet, begyndte at spøge, og til sidst blev problemet så stort, at man måtte have fat i Odense-biskoppen for at han kunne stoppe spøgeriet i Guds hus..

Det er netop på denne tid af året, hvor de døde har mulighed for at gå mellem de levende. Det troede man i hvert fald for mange år siden. Den sidste dag i oktober er nemlig Halloween, og det er den nat, hvor man mindes de døde, men det er også den nat, hvor spøgeriet kan være værst.

Denne nat har i Danmark været markeret i mange år, oprindelig med roelygter, men nu er skikken, at man laver græskarmænd.

 

 

 

 

Den onde præst

 

Spøgelsesproblemerne i Tommerup opstod i 1691, kort efter at præsten Jørgen Jensen døde. Allerede da præsten, der havde fået tilnavnet ”den onde præst” , blev begravet talte borgerne om, at Hr. Jørgen nok ikke ville finde fred.

Efter begravelsen begyndte spøgeriet i præstegården. Beboerne i Landsbyen begyndte at tale om, at genganger-præsten også huserede i selve kirken . Flere kunne berette om at når de passerede kirken ved midnatstide kunne de gennem vinduerne se  Den onde Præst ved Altret i kirken.

Hr. Jørgen havde allerede før sin død fået tilnavnet den onde præst på grund af sine misgerninger.

Blandt de onde gerninger, som præsten skulle have lavet var at han kørte møg op ad kirkebjerget om søndagen, man mente at han havde stjålet indviet jord når præstegårdens marker, der lå op af kirkegården blev pløjet.

Og så snød præsten sognebørnene han skulle udmåle kirketiende. Det var tidens form for kirkeskat. Man skulle betale en tiendedel af årets høstudbytte til kirken. Det var præsten, der målte op og det gjorde han altså med et for stort mål, så han tog en større mængde korn end han havde ret til. hvilket betød at han tog en for stor afgift fra sognets medlemmer, 

I begyndelsen gik præsten kun igen i præstegården, men da han udbredte sine aktiviteter til kirken måtte man have fat i biskoppen

Salmedigteren og biskoppen Thomas Kingo blev hentet i Odense og han satte en stopper for ”den onde præst”.

Om selve nedmaningen fortælles det.

-        Man kunne ikke blive den onde præst quit i kirken, altså måtte biskoppens hentes ud. Da han kom bød han avlskarlen, som han fandt stærk og behjertet nok dertil, at gå ind i kirken til den tredje stol men ikke videre. Derfra vinke ad gengangerpræsten for altre, vende om og gå ud med raske skridt men ikke løbe. To bøger slog genfærdet fra biskoppen, men denne sagde: Jeg har nok en endnu, så måtte gengangeren give tabt, og blev manet ned i jorden. En pæl nedrammedet over ham.

 

Præsten i den sorte karet

 

Præsten, der kom til Tommerup efter den ulyksalige  Hr. Jørgen har også givet anledning til spøgelsesberetninger.

Det fortælles at den store port i præstegården hver julenat springer op og ind drøner en karet forspændt men sorte heste.

-        Af næseborene står der ildsluer, stenbroen drøner under den tunge karosses hjul og knitrer af ild. Foran hoveddøren standser kareten og ud stiger en mand, sort fra top til tå. Døren åbner sig af sig selv og han går ind. Ve den der forsøger at våge eller hindre spøgelset i at gøre sin runde i stuerne. En ulykke vil snart times en sådan. Efter kort tids forløb kommer den sorte mand ud igen og stiger roligt ind i kareten, der i den mørke nat farer tilbage, hvor den kom fra.

-        Hvor kom det fra ?

-        Svaret lyder: Fra Sortebro – et mørkt og uhyggeligt sted midt inde i den store Højholt skov !

Beretningen stammer fra 1800-tallet, hvor en præst skrev den, og han mente at  det sorte spøgelse var den sprænglærde magister Claus, som overtog embedet efter Hr. Jørgen.

 

 

Sortekunstner

 

Årsagen til  at den højt begavede magister gik igen hver juleaften var at han beskæftigede sig med ting, som en præst skulle holde sig fra,

Hr. Claus kunne nemlig mane ånder frem, og selv om han vidste at det var af det onde at fremkalde ånder, så havde han ikke styrke nok til at lade være..

I kaldsbogen fra 1711 fortælles det, at magister Claus i et afsides liggende kammer var i færd med at mane en ånd frem.

Præstens kone havde en mistanke om at hendes mand drev sortekunst, og i 1711 overraskede hun Hr. Claus, der havde manet ånden frem.

Hun bad ham så inderligt om at lade ånden fare.

Han opfyldte hendes bøn, og slap ånden fri, men fra det øjeblik gik han fra samlingen.

Præsten blev sindssyg.

Magisterens søn var da blevet herremand på sognets eneste herregård Bagegård, og han tog sig af sin sindslidende far.

Det gik roligt det meste af året men hver jul blev magisteren helt ustyrlig og forlangte at komme til Tommerup præstegård.

Så snart man var fremme ved præstegården faldt Hr. Claus til ro og man kunne køre tilbage til Bagegård.

Men man mente at denne trafik fortsatte efter præstens død.

Den biskoppelige indgriben over for spøgeriet i præstegården har åbenbart virket, i hvert fald har man ikke i Den fynske Landsby, hvortil den gamle præstegård blev flyttet i 1955, mærket noget til spøgelsespræsterne.

På den anden side, så er museumsbyens medarbejdere normalt ikke på arbejde, hverken ved midnatstide eller juleaften.