“Jamen, det er jo Andersen” udbrød kronprinsessen meget forbavset, da hun så befalingsmand og korporal i Kongens Livkorps, H.C.Andersen, kommandere med sine soldater, da hun og kronprins Christian – senere Chr. 8 – kørte tur på Amager Fælled.
Hvorfor forestiller vi os altid, at han var fattig, venneløs; en der altid levede på nåde og en som ingen kunne holde ud at være sammen med. En jamrende hypokonder, en nasseprins og en utålelig gæst.
Ikke nok var han soldat, han var befalingsmand og han var ydermere valgt af de soldater, han skulle lede. Sådan gjorde man dengang.
Han var verdens mest oversatte forfatter, han rejste til de yderste grænser af Europa. Han boede på hotel i lange perioder. Han lånte penge til vennerne på godserne og til den, der dengang var hvad der svarer til nationalbankdirektør, Edvard Collin. Denne arver senere 60.000 rigsdaler efter H.C.Andersen samt rettighederne til forfatterskabet, som han sælger til Reitzels forlag for ca. 2 millioner kr i nutids penge.
Kirsten Grove afslører i et spændende, lærerigt og muntert portræt af ‘H.C.Andersen i sin samtid’ en ganske anden personlighed, end den vi er opdraget til at kende.
Indholdet i foredraget bygger alene på gamle tilgængelige kilder, men ved at lægge vægt på andre og ikke i offentligheden så kendte tekster, ved at granske dybere, ved at sætte begivenheder og personer ind i deres samtid, tegner der sig et helt andet og meget overraskende billede af en person, der virkelig er værd at kende.